Eksteriør

Platform

Synkefri betonplatform med 6×6” fenderbjælker med varmgalvaniseret søgelænder m/wirer. Platformen måler 11,34 x 15,34 (174 m2) og vejer ca. 50 ton – totalvægt med bolig 80 ton. Den store platform og høje vægt søger for maksimal stabilitet og komfort. Udført med højstyrkebeton 60-70 mPa og indstøbte Virgin Oli EPS 80 polystyren blokke. Varmgalvaniseret armering. Der ydes 30 års garanti på platformen. 

Idet platformen er 100 % synkefri, skal den ikke synes på land hvert 5-10 år! 

Terrasser

Forreste terrasse måler 2,47 x 15,34 = 37,9 m2
Bagerste terrasse måler 2,07 x 15,34 = 31,8 m2
(træterrasser og trin mv. er tilkøb hos lokal håndværker) 

Den store glasfacade er forberedt for montage af markiser.  

Tag/tagterrasse

Taget er udført med tagpap. Boligen er forberedt konstruktionsmæssigt til 35 m2 tagterrasse (tilkøb hos lokal håndværker).  

Facade

Vedligeholdelsesfrie og brandhæmmende Vivix facade-plader i hvid og mahogni. 10 års reklamationsret på farveægtheden. Levetidsforventningen er over 50 år. 

Vinduer og døre

Udført i udvendige sorte alu-profiler og indvendige hvide træ-profiler (Velfac). 7 udvendige døre hvoraf terrassedørene i stuen åbnes dobbelt – åbningsbredde 202 cm. Der er ventilation i alle gulv-til-loft vinduer og samtlige højtsiddende vinduer har ventilationsåbning. 

Den store glasfacade er udført med solfilm, der effektivt modvirker overophedning af boligen. 

Udvendig belysning

På ”syd facaden” 10 LED lamper og på indgangssiden 3 LED lamper – udført med bevægelsessensor og tvangstænding.
 

Udvendig el og vand

2 stk. el udtag på ”syd facaden”, power pakke til 3 markiser og 2 varmelamper – med egen gruppe i el-skabet. Frostsikret udvendig vandhane ved klimasystemets udedel.  

Klimasystemets udedel

Udvendig unit er monteret på konsol der optager vibrationerne. Deco-kasse udført i sorte Vivix facade plader med CNC fræsede åndehuller.